Hvis du er modtager

Du får en healing, som tilpasser sig dig, og giver det bedste muligt i forhold til, hvad du har mest brug for. Healingerne bliver lavet en gang hver måned og varer to måneder. Du kan blive genstartet, når din to måneders periode er gået, og du kan blive genstartet, så mange gange, som du ønsker det.

Healingerne fungerer som det der hedder følgehealinger. Det vil sige at når en healing er blevet sat i gang vil den følge dig i de næste to måneder og sørge for at du konstant modtager healing, der er tilpasset dig i de to måneder. Derefter aftager effekten og du skal bede om at blive genstartet. -Når de to måneder er ved at være gået, kommer der en mail, som du skal svare på, hvis du ønsker at fortsætte med at modtage healingen.

Healingen foregår som fjernhealing, og du behøver ikke være bevidst om, lige nøjagtigt hvornår healingen bliver lavet. For at nå så mange som muligt og for ikke at konkurrere med praktiserende healere, så bliver der ikke givet konsultation eller dialog i forbindelse med healingen.

Det praktiske for modtageren: Ved tilmelding modtager du en mail om, at du er med i healingen, og hvornår den næste healing går i gang. Du får ligeledes en mail, inden healingen går i gang, og igen når det er tid til at beslutte dig for, om du vil have genstartet din healing efter de to måneder. Du får i de modtagne mails et link til et kort spørgeskema, som du kan svare på online. Det er ikke et krav, at du svarer på skemaet, men bare en hjælp til arbejdet med at samle informationer om, hvor godt healingerne virker. Hvis ikke du har overskud til selv at bidrage til dialogen i forbindelse med healingerne, så kan du have en kontaktperson, som står for det for dig.

Hvis du bidrager med energi:

Healingerne er meget energikrævende. Derfor er det nødvendigt, at vi er flere om at bidrage til energien. En plus en giver tre. Er vi fire, der bidrager, har vi mindst lige så meget energi som syv og derefter stiger det kraftigt. Vi bruger kun den overskudsenergi, som fællesskabet genererer. Det koster således ikke på daglig basis energi hos bidragsyderne. Det anbefales dog, som en hovedregel, at man ikke bidrager til mere end 5 – 10 af sådanne fælleshealinger af gangen. Det kan dog altid vurderes for den enkelte og nogle kan deltage i et utal, uden at blive påvirket det mindste.

Bidrag med energi ved at tilmelde dig grupperne:

  • Stress, angst og depression: HER
  • Alvorligt syge og døende: HER
  • Børn i knibe: HER
  • Mennesker med opvågningsproblemer: HER

Hvis du er healer

Der afholdes healinger over webinar en gang om måneden. Sessionen varer mellem 2 og 4 timer. Du forpligter dig ikke til at være med hver gang, men det giver ikke mening at være med, hvis ikke du har overskuddet og tiden til at deltage. På selve dagen, hvor vi healer er det muligt, at du ikke har overskud til at deltage i mere energiarbejde. Mange, som er vant til at arbejde med energi, melder tilbage, at de godt kan mærke, at de bliver brugt. Men de kan godt arbejde mere med energi på dagen. Når du har været med nogle gange, er det muligt at deltage som healer uden at være med online. I perioden hvor vi healer, kan du godt lave små gøremål og være i gang med livet, men du må ikke lave andet energiarbejde.